Chokoladetærte med Oreo-bund

Nemt
30 min
Denne tærte er så let at lave, og fuldstændig uimodståelig syndig. Tærten er spækket af god, intens smag og lækre konsistenser - perfekt til stille stunde med kaffegæster eller de mere festlige lejligheder hvor der er brug for en kage med masser af kraft.

Vis mere

Vis færre

Ingredienser

-
+
8 personer
100 g smør
24 stk. Oreos

Chokoladefyld

225 g mørk chokolade, 60-70 %
70 g sukker
6 dl sødmælk
6 past. æggeblommer
25 g majsstivelse
120 g smør
1.5 tsk vaniljeekstrakt

Topping

2.5 dl piskefløde
1 tsk vaniljeekstrakt
Chokoladeflager
Lav indkøbsliste
Fremgangsmade Ingredienser

Fremgangsmåde

Oreobund:
Smelt smørret i en skål og lad det køle af.

Hæld Oreos i en food processor og blend det til krummer. Tilsæt det smeltede smør.

Fordel krummeblandingen i en rund tærteform på ca. 25 cm.

Stil formen i fryseren i 10 minutter.

Hak chokoladen fint og læg det til siden.

Hæld sukker og sødmælk i en gryde og varm det forsigtigt op indtil det simrer og sukkeret smelter.

Hæld æggeblommer og majsstivelse i en skål og rør det sammen så der ikke er klumper.

Hæld et par spiseskeer af den varme mælkeblanding i æggeblommeblandingen og rør rundt.
Tilsæt igen et par spiseskefulde mere under omrøring. Hæld så hele æggeblommeblandingen over i gryden med mælk og rør fortsat indtil blandingen begynder at tykne og lad det koge meget forsigtigt.

Tag gryden af varmen og tilsæt smør, den hakkede chokolade og vaniljeekstrakt.

Rør indtil blandingen er helt ensartet og uden klumper.

Hæld chokoladefyldet over den iskolde Oreo-bund og brug en palet til at glatte fyldet ud.

Dæk tærten over med køkkenfilm og placér den i køleskabet i 4-6 timer indtil tærten har sat sig.

Pisk fløden til flødeskum og rør vaniljeekstrakten i.

Fordel fløden over tærtens top og dekorer fint med chokoladeflager.