One pot pasta med lækre grøntsager

Ligetil
15 min
Alt i en gryde, det er den perfekte hverdags ret! Når du har snittet og hakket passer det sig selv og du kan lave nogle af alle de andre ting som også skal klares for at hverdagen hænger sammen.

Vis mere

Vis færre

Ingredienser

-
+
4 personer
350 g fuldkornspasta
1 l vand
2 tsk Herbamare urteboullion
4 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
1 spsk tamari
0.5 tsk chiliflager
5 cm frisk ingefær, skåret i 0,5 cm skiver
1 stor gulerod, skåret i skiver
1 rød peberfrugt, skåret i tern
3 forårsløg, skåret i halve på langs og derefter i 5 cm stykker
2 spsk peanutbutter
Et lille bundt koriander, groft hakket (kan erstattes af persille)
1 lime (saften)
1 håndfuld hakket peanuts
1 stor håndfuld bønnespirer
Lav indkøbsliste
Fremgangsmade Ingredienser

Fremgangsmåde

Kom alle ingredienser, undtagen koriander, limesaft og toppings, i en stor gryde.

Læg låg på gryden og bring det i kog. Skru ned på lav varme og lad det simre under låg i ca. 10 minutter. Fjern låget og rør i retten hver 2. minut indtil pastaen er al dente og næsten al væske er fordampet.

Smag til med salt.

Fjern skiver af ingefær og rør. Smag til med koriander og limesaft.

Servér pastaen i dybe tallerkener og drys derefter med toppings.