Æbleskiver

Nemt
25 min
 De her æbleskiver er et bud på hvordan man kan gøre sådan nogle en smule sundere, men stadig bevare den lækre julede og søde smag. Jeg har stadig brugt mel i mine æbleskiver, men i stedet for at bruge almindelig hvid raffineret sukker, har jeg brugt kokospalmesukker. Der er en betydeligt mindre mængde sukker i denne version. Som fedtstof er der brugt kokosolie. Æbleskiverne har et lille tvist af appelsinskal og kardemomme. De er ret tunge og man bliver derfor ret hurtig mæt af dem. 

Vis mere

Vis færre

Ingredienser

-
+
2 personer
0.5 tsk bagepulver
0.25 tsk kardemomme
0.33 tsk salt
2 tsk kokossukker
3 æg
1 dl hvedemel
0.5 dl grahamsmel
1 dl mælk
1 appelsin (skallen)
1 spsk kokosolie til stegning
Lav indkøbsliste
Fremgangsmåde Ingredienser

Fremgangsmåde

Bland alle ingredienserne og rør det godt sammen. Kom kokosolien i æbleskivejernet og lad det blive varmt.

Hæld dejen i jernet, så det går lige op til kanten. Når æblskiverne begynder at sætte sig, kan man med en lille spids pen vende sine æbleskiver på højkant, så der er plads til mere dej.

Hæld igen dej op til kanten, vent på de sætter sig og vip dem en runde mere. Fortsæt indtil alt dejen er brugt og hele æbleskiven er rund og uden huller.