Bacon Explosion med stegt chorizopølse og ost

Udfordrende
1 t 15 min
 Det er efterhånden ikke så tit, at vi på Gastromand decideret rejser os og gør honnør for en ret, hvilket nok skyldes, at vi efterhånden har prøvet, smagt og lavet lidt af hvert. Men da vores Bacon Explosion opskrift, hvor der blev brugt intet mindre end 1 kg bacon, blev præsenteret, blev der gjort honnør og endda knebet en lille tåre – et smukt øjeblik af overordentlig skønhed! 

Vis mere

Vis færre

Ingredienser

-
+
6 personer
1 kg bacon
800 g hakket svine- eller oksekød
2 æg
2 store håndfulde revet ost, fx gouda eller cheddar
1 grøn peber
1 gul peber
1 dl hjemmelavet BBQ-marinade
1 sjat rødvin
2 pakker chorizo-pølse

Krydderiblanding til fars

1 tsk tørret basilikum
1 tsk stødt koriander
0.5 spsk salt
0.5 spsk røget salt
1 spsk brun farin
1 tsk fennikelfrø
1 tsk sorte peberkorn
1 tsk paprika
1 tsk knust chili
Lav indkøbsliste
Fremgangsmåde Ingredienser

Fremgangsmåde

Start med at smide alle krydderierne i en morter eller en dry-grinder og giv det en ordentlig omgang. Fordel det i farsen sammen med æg og rødvin. Smid farsen på køl, imens du laver resten.

Tænd for grillen, så den er klar når du har lavet rullen. Hvis ikke du vil grille den, kan du tænde ovnen på 220 grader.
Tag to pakker bacon og steg dem på en varm pande. Fedtstof er ikke nødvendigt. Imens baconen steges, skæres chorizo-pølsen og peberfrugterne i små tern.

Når baconen er færdig, skal du stege chorizo-stykkerne. Riv osten groft og læg det i en skål. Tag farsen ud af køleskabet og del den i to portioner. Mas det ud på to stykker bagepapir. Det skal være så fladt som muligt. Pensel farsen med barbecue marinade (sørg for du har noget marinade tilbage til senere) og smid ost, chorizo og peberfrugt på. Knus baconen med håndkraft og fordel det på begge stykker fars. Nu skulle du gerne have to stykker bagepapir med fars, barbecue marinade, fyld og bacon.

Så er det tid til at du laver dine to fletninger af bacon. Gør det oven på bagepapir, så er det meget lettere at flytte rundt med. Se videoen for, hvordan det skal flettes.

Når du har flettet dit bacon, så ruller du farsen til en pølse og sikrer dig, at der er plads til fyldet, hvis ikke, så tag hellere lidt fra. Når den er rullet, så skal det vippes forsigtigt ned på baconmåtten, det samme gør du med den anden pølse.

Rullerne skal have omkring 30 min på grill ved indirekte varme og en kernetemperatur på 75 grader. Når du har smidt dem på, så pensel dem med lidt barbecue marinade, som du gerne skulle have noget tilbage af. Du skal nok forvente, at det brænder en lille smule pga. sukkeret i saucen, men det gør intet! Det kommer ikke til at smage brændt. Åben et par bajere og nyd nu synet!