Broccoli Cheese Tops

Ligetil
40 min
 Grøntsager forklædt som noget man ville bestille på et fastfood sted! Mængden af ost og krydderier i de her kan få alle til at erklære broccoli til deres yndlingsgrøntsag! 

Vis mere

Vis færre

Ingredienser

-
+
3 personer
1 broccoli
1 spsk chiafrø
3 spsk vand
1 finthakket løg
1 finthakket hvidløg
2 spsk finthakket frisk basilikum
1 spsk oregano
0.5 tsk røget paprika
1 tsk flagesalt
1 dl majsmel
100 g violife vegansk ost (eller almindelig revet mozzarella)
Kokosolie til stegning
Lav indkøbsliste
Fremgangsmåde Ingredienser

Fremgangsmåde

Start med at lade chiafrø trække i vand i 10 min.

Del broccolien i mindre buketter, skær stokken i skiver og hak det fint (evt. i en foodprocessor).

Varm en pande op til medium varme, tilsæt kokosolie og steg løget 3-4 minutter.

Tilsæt hvidløg og steg yderligere 1 min.

Tilsæt krydderier og broccoli og lad det stege med i 4 minutter.

Kom den stegte blanding i en skål og tilsæt chiablandingen, ost og majsmel. Vend det godt sammen.

Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.

Form broccoliblandingen til 12 kugler og placer dem på bagepladen.

Bag broccoli-cheese bites‘ene i 20-25 minutter, til de er gyldne og sprøde.