Croque Monsieur med skinke og dijonsennep

Nemt
15 min
 Skal vi være fine, så er det her en croque monsieur, men, det er jo bare et fint ord for toast. Det er godt nok den ultimative parisertoast, men ikke desto mindre, en lækker toast. Denne sag er fyldt med masser af gruyereost, fyldig cremefraiche og skinke - og man kan ikke gå galt i byen med den. 

Vis mere

Vis færre

Ingredienser

-
+
4 personer
200 g creme fraiche, 38% eller mascarpone
250 g revet gruyereost
1.5 spsk dijonsennep
Salt og peber
8 skiver landbrød
4 tykke skiver kogt skinke
25 g smør
Dijonsennep og cornichoner til severing
Lav indkøbsliste
Fremgangsmåde Ingredienser

Fremgangsmåde

Rør cremefraiche, revet ost, sennep, salt og peber sammen i en skål.

Smør bagsiden af alle 8 skiver. Fordel blandingen på alle 8 brødskiver.

Læg en skive skinke på 4 af brødskiverne. Læg derpå de resterende 4 brødskiver ovenpå skinken med osteblandingen øverst.

Bag croque monsieur'erne i en 180 grader varm ovn i 10-15 minutter, til osten på toppen er smeltet og gylden.


Spis straks med sennep og små cornichoner til.