Flæskesteg med sprøde svær og brun sovs

Ligetil
2 t
 Flæskesteg med sprøde svær og saftigt kød hører julen til. Hemmeligheden bag et vellykket resultatet er nænsom stegning og høje temperaturer til sidst, som får sværen til at puffe op. 

Vis mere

Vis færre

Ingredienser

-
+
6 personer
1.5 kg flæskesteg
Groft salt

Sovs

Stegesky fra flæskestegen
Kartoffelvand fra de kogte kartofler
20 g smør
2.5 spsk mel
3 tsk ribsgelé
Sovsekulør
Lav indkøbsliste
Fremgangsmåde Ingredienser

Fremgangsmåde

Tag stegen ud af køleskabet ca. En time, før den skal tilberedes.

Sørg for at sværen er ridset hele vejen igennem fedtlaget. Hvis du har købt en færdigridset flæskesteg, så tjek efter. Rids, hvor der mangler, med en skarp kniv, men undgå at ridse hele vejen igennem til kødet, da det kan forhindre, at sværen bliver sprød.

Gnid grundigt stegen, sværen og mellemrummene mellem sværen med groft salt, og kom et eventuelt stegetermometer i stegens tykkeste del fra siden.

Læg flæskestegen i et stort ovnfast fad. Er den ujævn, så læg lidt sammenkrøllet sølvpapir eller en gulerod under, så den ligger helt lige. Hæld 2 dl vand i bunden af fadet, og steg den ved 125 grader i ca. 1,5 time, til stegetermometeret viser 50 grader. Hvis vandet fordamper undervejs, kan der tilsættes ekstra.

Skru herefter ovnens temperatur op på 250 grader og steg videre, til kernetemperaturen når 65 grader, og sværen er sprød. Er den stadig ikke det, kan du skære sværen af og give den en tur under ovnens grillfunktion.

Pak imens stegen ind, så den er varm ved servering.

Hæld stegeskyen fra flæskestegen over i en skål. Skum fedtet fra stegeskyen.

Smelt smøret i en gryde. Tilsæt mel. Hæld kartoffelvandet og stegeskyen i lidt efter lidt og rør rundt.

Sigt sovsen i en sigte, hvis der er klumper i. Smag sovsen til og tilsæt evt. peber. Tilsæt ribsgelén og et par dråber sovsekulør, til sovsen har den rette brune farve. Tilsæt lidt vand, hvis sovsen er for tyk.

Serveres med kartofler og rødkål.