Grøntsagssuppe med svitsede svampe

Nemt
20 min
 Denne grønne suppe er en hverdagsfavorit hjemme hos mig. Den mætter fantastisk, og så er det en genial måde at få kørt en masse grøntsager indenbords! 

Vis mere

Vis færre

Ingredienser

-
+
2 personer
1 broccolihoved med stok
1 løg
2 fed hvidløg
1 tsk olivenolie
200 g. spinat
1 dåse butterbeans
6 dl grøntsags boullion
1 tsk salt
1 tsk chilipulver
2 tsk spidskommen
Friskkværnet peber

Svitsede svampe

250 g. brune svampe
1 fed hvidløg
1 spsk soyasauce
Lav indkøbsliste
Fremgangsmåde Ingredienser

Fremgangsmåde

Skær broccolihoved og -stok samt løg og hvidløg groft.

Snit svampene og det ekstra fed hvidløg, og stil det til side.

Svits broccoli, løg og hvidløg til broccolien er en smule mør.

Tilsæt herefter spinaten og varm det op, indtil det falder sammen.
Når grøntsagerne efter ca. 7 minutter er nogenlunde møre, sættes de til side.

Svits herefter svampe og hvidløg i soyasauce, til svampene er møre.

Hæld spinat, broccoli, løg og hvidløg i en blender med drænede butterbeans, bouillon, salt, chili og spidskommen.

Blend, indtil suppen har en cremet konsistens, og smag eventuelt til med yderligere krydderier og salt.
Tilsæt mere væske, hvis du ønsker en mere flydende suppe.

Server suppen brandvarm toppet med de svitsede svampe og friskkværnet peber.