Hjemmelavet chiliolie med hvidløg

Nemt
10 min
 Denne olie er et must i et køkken vil jeg næsten tilllade mig at sige. Olien, som er super nem at lave, pifter hurtigt en ret op - og det er uanset om det er en salat, en marinade eller om man skal stege noget kød på panden. 

Vis mere

Vis færre

Ingredienser

500 ml. olivenolie
2 spsk. tørrede chiliflager - eller alt efter hvor stærkt olien skal være
2 tørrede hele chilier
3 fed hvidløg
Lav indkøbsliste
Fremgangsmåde Ingredienser

Fremgangsmåde

Først varmer man langsomt olivenolien op i en lille pande eller gryde, når temperaturen er middelvarm tilføjer man ingredienserne.

Først tilføjer man hvidløgsfeddene, da de skal have længere tid på panden - ca. 4-5 min længere tid end chilierne.

Når hvidløgene er ved at blive lidt svagt gyldne tilføjes chilierne.

Varm herefter olien op i ca. 3-4 min.

Sluk for varmen og lad olien køle af.

Hæld olien på en steriliseret flaske eller et glas, tilføj de hvidløgene og et par tørrede chilier fra panden og det er færdigt.

Opbevares på køl og holdbarheden er max en 14-dages tid.