Kanelsnegle

Ligetil
50 min
 Jeg elsker kanelsnegle. De smager så hamrende godt, at jeg bliver nødt til at smage to! 

Vis mere

Vis færre

Ingredienser

-
+
20 personer
3 dl mælk
50 g gær
125 g blødt smør
650 g hvedemel
2 æg
0.25 tsk salt
75 g sukker
0.5 tsk stødt kardemomme (kan udelades)

Fyld

200 g blødt smør
100 g brun farin
100 g sukker
3 spsk kanel

Pynt

200 g flormelis
1.5 spsk vand
Frysetørrede hindbær
Lav indkøbsliste
Fremgangsmåde Ingredienser

Fremgangsmåde

Lun mælken i en gryde. Opløs gæren heri. Rør rundt. Kom mel i en skål, og smuldr smørret heri. Hæld den lune mælk i melet. Tilsæt de øvrige ingredienser. Rør, og ælt dejen, til den er smidig og glat. Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 30 minutter.

Rør alle ingredienser til fyldet sammen i en skål. Kom dejen ud på et bord drysset med mel. Rul dejen ud til en firkant på ca. 35x50 cm. Dejen skal være ca. ½ cm tyk. Smør fyldet ud på dejen i et jævnt lag. Rul dejen stramt sammen til en roulade.

Skær sneglene ud i ca. 2,5 cm tykke skiver. Placér sneglene på en bageplade med snippen under sneglen. Tryk sneglene let flade. Lad dem hæve i ca. 30-40 minutter og tænd for ovnen på 200 grader.

Bag sneglene i ovnen i ca. 12-15 minutter. Lad dem køle af inden du pynter dem.

Rør flormelis og vand til en tyk glasur i en lille skål. Pynt sneglene med glasur og frysetørrede hindbær.

• Måle ingredienser af.
• Røre fyld og glasur sammen.
• Pynte med hindbær.

• Rulle dejen ud.
• Lave fyld og skære snegle ud.
• Pynte med glasur.