Klassisk italiensk lasagne

Nemt
40 min
 Denne lasagne er lidt anderledes end den vi kender, men den er pakket med smag og så stammer den fra en gammel italiensk opskrift. Så er der serveret! 

Vis mere

Vis færre

Ingredienser

-
+
4 personer
375 g. hakket mager oksekød 3-7%
160 g. hakket svinekød
50 g. bacon i skiver
1 løg
1 fed hvidløg
1 gulerod
1 stilk bladselleri
3 spsk. tomatpuré
Tørret timian og oregano
60 g. smør
Olie
Tør hvidvin
Flydende eller pulver oksefond
Salt & peber
Rigeligt med friske lasagneplader
Revet parmesanost
Lav indkøbsliste
Fremgangsmåde Ingredienser

Fremgangsmåde

Først laver man ragúen eller kødsaucen, som det hedder på dansk.
Dette her er selve fundamentet til en rigtig god og smagfuld lasagne.

Svits det hakkede kød i smør og olie på panden til det får en stegeskorpe, der giver en god smag.
Tag det af panden.

Snit nu grøntsager i fine tern og skær bacon ud i mindre stykker.
Svits det på panden i fedtet fra kødet og tilsat lidt smør.
Brug tomatpuréen her.
Grøntsagerne må ikke blive for stegte / brune.

Tilsæt det hakkede kød, når væden er fordampet fra grøntsagerne.
Steg kødet og grøntsagerne noget tid, rør det godt sammen.

Tilsæt et glas hvidvin undervejs.
Lad kødsaften koge ind.

Tilsæt nu fond opløst i 1 dl vand og kværn noget frisk salt og peber i. Krydr med lidt tørret timian og oregano.
Lad kødsaucen koge ind et godt stykke tid, så den bliver cremet og smagfuld.
Tilsæt evt. lidt ekstra hvidvin undervejs, hvis man er til det.

Smør et ovnfast fad med lidt olie og lidt smør.
Herefter bygges lasagnen op lag for lag med de friske lasagneplader, start med lasagnepladerne og derefter ragúen.
Lav minimum 4 lag, men gerne 5 eller 6.

Øverste lag skal være bechamelsaucen.

Bages i midten af ovnen ved 180/200 grader i 30-35 min.
Til overfladen er fin gylden og lasagnen er gennembagt.

Når den kommer ud fra ovnen, pynt da med lidt revet parmesanost.