Kylling i karry med grove ris

Ligetil
45 min
 Kylling i karry er et stort hit hjemme hos os. Det smager bare så godt, det er super nemt og hurtigt at lave. Man kan sagtens gøre retten sundere, men stadig bevare den cremede konsistens og den lækre smag. Derfor har jeg valgt denne ret, for at vise hvordan man kan lave små sunde justeringer. En anden god ting ved retten, er at den kan varieres som man ønsker og få den tilpasset så de mindste også kan være med. Man kan lave det til et samle selv projekt henne ved bordet, så børnene synes det er sjovt. 

Vis mere

Vis færre

Ingredienser

-
+
4 personer
0.5 dl olie
2 spsk karry
1 spsk gurkemeje
1 tsk tørret koriander
0.5 tsk chilipulver
2 tsk salt og peber
500 g kyllingefillet
1 peberfrugt
3 forårsløg
2 gulerødder
2 dåser kokosmælk
1 dåse ferskner og halvdelen af vandet fra dåsen
Grove ris

Ekstra tilbehør

Parmaskinke
Æbletern
Kokosmel eller kokoschips
Salte peanuts
Krydderurter
Cherrytomater
Bananstykker
Rosiner
Lav indkøbsliste
Fremgangsmåde Ingredienser

Fremgangsmåde

Olien opvarmes i en gryde. Rist krydderierne af heri.

Vend kyllingen i og brun det let af. Hak grøntsagerne i ønsket størrelse og kom ved. Rør lidt rundt til de er blevet lidt bløde.

Tilsæt nu kokosmælk og halvdelen af sukkervandet fra ferskenerne.

Tag 4-5 af ferskenerne op fra dåsen og skær dem i mindre stykker og kom ved. Lad det hele simre i 10-15 minutters tid.

Kog i mellemtiden risen efter anvisning på pakken.

Top evt. hele herligheden med tilbehør efter egen smag.