Pasta med alt godt fra havet

Ligetil
30 min
 Denne ret bringer mange dejlige minder frem, da det var den første ret jeg lavede til min hustru da vi næsten lige havde mødt hinanden. Retten var og er stadig et hit. Udover minderne smager kombinationen af alt godt fra havet sammen med pasta bare super godt. 

Vis mere

Vis færre

Ingredienser

-
+
4 personer
1.5 pose tørret spaghetti
150 g tigerrejer uden skal
150 g små blæksprutter
1 kg friske hele blåmuslinger
2 gulerødder
1 løg
2 hvidløg
1 dåse flåede tomater
2 dl hvidvin
0.25 rød chili
Frisk basilikum
Lav indkøbsliste
Fremgangsmåde Ingredienser

Fremgangsmåde

Skyl blæksprutterne og skær evt. munden af. Skær dem i mindre stykke.

Skræl gulerødderne og skær med i mindre tern. Løg og hvidløg skrælles og skæres i tern. Chilien halveres og kernerne fjernes, og skæres i små tern.

Sauter gulerødder, løg og hvidløg ved middelvarme i olien indtil de bliver glas klare. Tilsæt hvidvinen, lad det boble i 2 minutter, hvorefter de flåede tomater tilsættes.

Kog pastaen som beskrevet på pakken.

Skru op for varmen og tilsæt muslingerne. Læg låget på gryden og ryst den ind i mellem i 5 minutter, hvorefter blæksprutter og tigerrejer tilsættes. Rør rundt og læg låget på igen. Skru ned for varmen og lad det stå i 5 – 10 minutter.

Smag til med salt og peber.