Quesadillas med kylling og bacon

Ligetil
25 min
 Hurtig, men lækker mad kan godt virke som en uoverskuelig kombination nogle gange. Jeg ved godt, hvordan det er at stå i køkkenet kvart over syv om aftenen med nul fantasi. 9 ud af 10 gange ender jeg på quesadillas. Min yndlingskombination er med kylling og bacon, men ”tøm køleskabet”-versionen med alle lækre rester fra grøntsagsskuffen, er nu også en god kombination. Uanset fyld plejer det i hvert fald at gå hurtigt. 

Vis mere

Vis færre

Ingredienser

-
+
2 personer
2 tortillabrød
2 spsk flødeost
2 håndfulde frisk spinat
1 kyllingefilet
2 soltørrede tomater
4 skiver bacon
2 spsk olivenolie
Salt og peber
Lav indkøbsliste
Fremgangsmåde Ingredienser

Fremgangsmåde

Steg kyllingen i en spsk. olie. Smag til med salt og peber. Skær kyllingen i skiver.

Steg baconet sprødt. Skær den soltørrede tomat i tynde skiver, hvis du ikke allerede har købt et glas, hvor de er i skiver.

Smør tortillabrøden med flødeost. Læg fyld på halvdelen af tortillabrødet – begynd først med spinat, derefter lægger du skiver af kylling på, strimler af soltørret tomat og bacon.

Fold tortillabrødet sammen. Steg dem i olivenolie i 1-2 minutter på hver side, så din tortilla bliver sprøde og gyldne. Skær dem over på midten og så er de klar til servering.