Sunde broccoliboller

Ligetil
50 min
 Her er mit bud på lækre grønne boller lavet af broccoli - til dig der gerne vil undgå mel og korn, men ikke vil undvære sin bolle. Her får du boller fyldt med grøntsager og sunde fibre. 

Vis mere

Vis færre

Ingredienser

-
+
6 personer
1 broccoli inkl. stokken
1 hel æg
2 æggehvider
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
2 spsk loppefrøskaller
0.5 dl kokosfibermel
Lav indkøbsliste
Fremgangsmåde Ingredienser

Fremgangsmåde

Start med at tænde ovnen på 200 grader. Hak derefter broccolien fint i en foodprocessor. Rør æg og æggehvider godt ud i den finthakkede broccoli. Tilsæt salt, bagepulver, kokosfibermel og loppefrøskaller, rør det grundigt og lad dejen stå i 10-15 min. så den kan samle sig og blive fast.

Kom bagepapir på en bageplade. Form bollerne (med hænderne) og læg dem på bagepladen. Drys evt. med sesamfrø, birkes, græskarkerner eller solsikkekerner. Bag bollerne i 20-25 min. De skal være faste og lette.

Lad bollerne køle af på en bagerist, eller nyd dem mens de er lune og nybagte. Bollerne er fryseegnede og bør ellers opbevares på køl.

Anretning:
Bollerne kan bruges til forskellige anledninger, men fungerer rigtig godt som f.eks. burgerboller eller frokostboller til madpakken.