Tre forretter på grillen

Nemt
30 min
 Forkæl gæsterne med lækre forretter, inden den store grill middag. Lav én af retterne som en lille snack, eller tilbered nemt alle tre, hvis det skal være ekstra festligt. 

Vis mere

Vis færre

Ingredienser

-
+
4 personer

Grillede squashruller

2 squah
Olivenolie
Salt & peber
Mynte
3 Forårsløg
100 g ærter, optøede
100 g. feta (gerne Puck-ost)
2 spsk citronsaft
Friskkværnet peber

Marinerede tigerrejespyd

350 g. tigerrejer
1 spsk sambel oelek
5 spsk olie
4 spsk fiskesovs
3 fed hvidløg, presset
0.5 lime, saften

Baconsvøbte asparges

1 bundt asparges
1 pakke bacon af god kvalitet
Lav indkøbsliste
Fremgangsmåde Ingredienser

Fremgangsmåde

Skær squash i tynde skiver på langs på cirka 3 mm med en
god kniv.
Det kan også gøres med en ostehøvl eller en større kartoffel- skræller.

Pensl skiverne let med olivenolie og drys med en smule salt og peber på hver side.

Grill squashskiverne på hver side i 3 minutter, indtil de får gyldne grillstriber. Imens kan du tilberede fyldet.

Skær forårsløgene i tynde skiver og bland dem med resten af ingredienserne til fyldet i en skål.
Det gøres nemt med en gaffel.

Placér 2 tsk. fyld på hver squashskive, og rul dem sammen, så du får små ruller. Drys med finthakket mynte, og servér straks.

Rengør rejerne, men lad halen blive på.

Bland alle ingredienserne til marinaden og lad rejerne marinere i mindst 30 min i køleskabet – dog gerne op til 24 timer.

Sæt derefter rejerne på spyd, og grill dem til de skifter farve og er gennemstegte, men endelig ikke for længe, da de så bliver seje.

Skyl asparges og knæk dem på midten, så de selv deler sig dér, hvor den hårde del af stokken bør fjernes.

Del evt. skiverne af bacon i to på langs og rul dem derefter omkring bundter af 3-4 asparges.

Placér de bacon-rullede asparges på grillen, og vend dem ofte til baconen er gylden og sprød.